Loftisolering

Efterisolering af loft i Midtjylland og hele Jylland

Hos Kjellerup Tagrenovering er vi autoriserede isolatører og uddannede energivejledere, og vi er specialister i loftisolering. Vi udfører ofte loftisolering i Herning, Ikast, Karup, Kjellerup, Bjerringbro, Viborg, Silkeborg og omegn, men vi dækker hele Jylland.

Ring til os på 26 46 07 15, så kommer vi gerne forbi med et gratis og uforpligtende isoleringstjek.

Gratis og uforpligtende isoleringstjek
Fast pris efter tjekket
Finalist til Årets Håndværker 9 år i træk
Vi dækker hele Jylland

Hvad koster loftisolering?

Prisen på loftisolering afhænger af loftets størrelse, den nuværende isolering og hvilket materiale du vælger. Derfor giver vi altid en fast pris efter et gratis og uforpligtende isoleringstjek.

Lige nu sparer du både på efterisoleringen og på din fremtidige varmeregning: fra kun 120 kr. pr. m² for 150 mm ISOVER glasuld.

Isoleringstykkelse Pris Priseksempel (130 m² parcelhus)
150 mm 120 kr. pr. m² 15.600 kr.*
200 mm 140 kr. pr. m² 18.200 kr.*
250 mm 160 kr. pr. m² 20.800 kr.*
300 mm 180 kr. pr. m² 23.400 kr.*

*Priserne gælder ved et minimumsareal på 120 m² loft.

Stop med at fyre for fuglene. Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage med et gratis og uforpligtende tilbud på netop dit loft.

Mulige tilkøb:

  • Ny gangbro
  • Vindstop
  • Opgangskasse rundt om loftlem
En bedre og mere energivenlig bolig

Store besparelser med loftisolering

Foruden at være godt for miljøet er der også penge at spare med en god isolering, fordi du nedsætter varmetabet. Drømmer du om en lavere varmeregning og et mere behageligt indeklima, er begge dele muligt med en effektiv isolering af dit loft.

Mange ældre huse er dårligt isoleret på loftet. Ofte ser vi, at skadedyr har lavet huller og gange i isoleringen, og at der er mange kuldebroer. Med huller i isoleringen har varmen direkte adgang til at trække fra boligen op på loftet. Ved isolering af loft kan du mærke forskellen med det samme, både på pengepungen og på indeklimaet.

Når varmen trænger op på loftet, kan der dannes kondens, som giver fugt og skimmel i loftrummet, og som over tid kan få spær og lægter til at rådne. Der er altså flere gode grunde til at efterisolere, og fordi varmen stiger opad, er en velisoleret loftskonstruktion en god investering.

Få et uforpligtende tilbud
Store besparelser med loftisolering
De største fordele

Hvorfor skal jeg efterisolere mit loft?

  • Spar penge på varmeregningen
  • Få et bedre indeklima
  • Nedsæt risikoen for fugt, skimmel og rådskader
  • Få en bedre energimærkning på dit hus
  • Udled mindre CO2
Et varmere hjem er et grønnere hjem
Kvalitet og erfaring

Isoleringsmateriale til loftisolering

Vi anvender mange forskellige isoleringsmaterialer og rådgiver ud fra, hvad der er det bedste materiale til lige netop dit hus. Vi er autoriserede isolatører, uddannede energivejledere og anvender kun anerkendte, gennemtestede og certificerede produkter.

Når vi indblæser granulat, lægger isoleringen sig helt tæt mellem spær, bjælker, rør og installationer og lukker alle huller og kuldebroer i den gamle isolering. Ønsker du et andet mærke eller et andet isoleringsmateriale indblæst, så kontakt os, så finder vi en løsning.

Vi tilbyder som udgangspunkt følgende materialer:

  • Glasuldsgranulat fra Isover
  • Stenuldsgranulat fra Rockwool
  • Papiruld fra Isocell
  • Træfiberuld

Isover glasuldsgranulat

Isover glasuldsgranulat er en isolering med gode egenskaber. Det er en løsuld fremstillet af 80% genbrugsglas. Isover er klassificeret ubrændbar og er fugt- og vandafvisende. Granulatet har en lav vægt og støver minimalt. Det er helt hvidt og ligner vat, og det klør ikke som ældre isolering. Isover Insulsafe bruges ofte i nybyggeri og i svanemærket byggeri.

Rockwool stenuldsgranulat

Rockwool stenuldsgranulat er også en isolering med gode egenskaber. Rockwool er fremstillet af sten og har en brandhæmmende effekt, da smeltepunktet er over 1000 grader. Det er et gammelt og kendt produkt, som stadig er aktuelt, fordi det har bevist sine gode isoleringsevner. Rockwool er lydisolerende og hjælper med at mindske støj fra andre rum eller udefra. Rockwool Granulat Pro er lavet til indblæsning på lofter, er fugt- og vandafvisende og lægger sig tæt, så alle kuldebroer lukkes. Rockwool kan anvendes i svanemærket byggeri.

Isocell papiruld

Isocell papiruld er granulat fremstillet af genbrugsaviser, der er behandlet med brandhæmmende salt. Det kan anvendes både som efterisolering og i nybyggeri og bidrager til en effektiv lyddæmpning. Papirulden kan optage fugt og afgive den igen. Den er kendt for, at skadedyr ikke bryder sig om at opholde sig i den, hvilket nedsætter risikoen for, at skadedyr flytter ind på loftet. Papiruld kan bruges, selv hvis der er en mangelfuld dampspærre.

Træfiberisolering

Træfiberisolering er produceret af træfiber fra miljøcertificeret skovbrug. Den har gode lyddæmpende egenskaber, er et naturligt produkt og giver ikke ubehag i hud eller luftveje. Træ er et af de mest bæredygtige byggematerialer og bidrager til et reduceret klimaaftryk.

Vælg en autoriseret isolatør med byggaranti

  • Mere end 20 års erfaring
  • Autoriserede isolatører
  • Uddannede energivejledere
  • Håndværker i byggaranti
  • Finalist til Årets Håndværker 9 år i træk

Hos Kjellerup Tagrenovering er du i trygge hænder. Vi er medlem af byggarantiordningen og er dækket 10 år for skjulte fejl og mangler, når vi udfører en isoleringsopgave. Desuden har vi eksisteret siden 2006, har mere end 20 års erfaring og er autoriserede isolatører og uddannede energivejledere.

Loftisolering

Isolering af loft fra en autoriseret isolatør

Så er Kjellerup Tagrenovering din specialist. Vi laver professionel isolering af loft med uddannede og autoriserede isolatører, og vi har hovedsæde i Midtjylland.

Vi isolerer i Kjellerup, Silkeborg, Viborg, Århus, Herning, Ikast, Bjerringbro, Karup og omegn, men vi kører i hele Jylland.

Skal både loft og ydervægge efterisoleres, tilbyder vi også hulmursisolering.

Økonomisk fordel

Håndværkerfradrag for loftisolering 2026

Du kan i 2026 få håndværkerfradrag for udvalgte isoleringsarbejder.

Håndværkerfradraget er op til 9.000 kr. pr. person i 2026, og det er kun arbejdslønnen, ikke materialerne, der kan give fradrag. Er I to voksne i husstanden, kan I hver især trække fra. Reglerne og satserne ændrer sig fra år til år.

Se reglerne hos Skat
Læs de aktuelle regler og betingelser hos Skattestyrelsen.
9.000 kr.
pr. person i 2026
Kun arbejdsløn
Regler og betingelser gælder.

Få et gratis isoleringstjek

Du kan altid få et gratis og uforpligtende tilbud på isolering af lige netop dit hus eller byggeprojekt. Benyt formularen her på siden, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Hos Kjellerup Tagrenovering tilbyder vi et gratis isoleringstjek af dit loft, hvor vi laver en grundig gennemgang af loftets tilstand. Vi:

  • måler den eksisterende isolering
  • gennemgår loftet for skader
  • ser på spær og lægter samt eventuelle utætheder i taget
  • tjekker, om der er den rette ventilation af loftrummet
  • rådgiver om valg af materialer
  • opmåler loftarealet

Kontakt os om loftisolering

Vil du sikre dig et godt indeklima og holde varmetabet på et lavt niveau? Så kontakt os i dag på 26 46 07 15 eller på info@kjelleruptagrenovering.dk. Sammen finder vi den rigtige løsning til dit loft.

Som energivejledere og autoriserede isolatører rådgiver vi dig i det mest økonomiske og miljøvenlige valg. Vi tilbyder loftisolering i blandt andet Silkeborg, Herning, Ikast, Århus, Viborg og omegn.

Loftisolering

Uforpligtende forespørgsel

    * Jeg accepterer, at Kjellerup Tagrenovering kan kontakte mig via telefon og e-mail med information, og at mine oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med persondatapolitikken.

    Ofte stillede spørgsmål om loftisolering

    Hvor tyk skal loftisolering være?

    På et uudnyttet loft anbefales i dag typisk 300 til 400 mm isolering. Hvor meget der skal til hos dig, afhænger af den eksisterende isolering. Ved isoleringstjekket måler vi, hvad du har nu, og rådgiver om den rette tykkelse.

    Kan man lægge ny loftisolering oven på den gamle?

    Ja, i mange tilfælde blæser vi nyt granulat oven på den eksisterende isolering, så alle huller og kuldebroer lukkes. Ved isoleringstjekket vurderer vi, om den gamle isolering kan blive liggende, eller om noget bør skiftes.

    Kan man selv isolere loftet?

    Det kan lade sig gøre, men indblæsning af granulat kræver det rette udstyr, og en jævn fordeling uden kuldebroer er svær at opnå selv. Vi anbefaler en autoriseret isolatør, så du får fuldt udbytte af isoleringen og undgår fugtproblemer.

    Hvor lang tid tager en loftisolering?

    En typisk loftisolering med indblæst granulat kan ofte klares på en enkelt dag. Den præcise tid afhænger af loftets størrelse og adgangsforholdene.

    Kan man få tilskud til loftisolering?

    Der findes løbende tilskuds- og fradragsordninger til energiforbedringer, og reglerne ændrer sig fra år til år. Vi anbefaler at tjekke de aktuelle muligheder, og vi hjælper dig gerne med at vurdere, hvad der bedst kan betale sig for din bolig.

      * Jeg accepterer, at Kjellerup Tagrenovering kan kontakte mig via telefon og e-mail med information, og at mine oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med persondatapolitikken.