Hulmursisolering

Hvad enten du skal bygge nyt hus eller blot efterisolere, så er hulmursisolering en god idé. Fra vores base i Midtjylland udfører vi ofte hulmursisolering i Herning, Århus, Bjerringbro, Karup, Silkeborg, Viborg og mange andre byer. Vi dækker det meste af Jylland, så kontakt os og hør, hvad vi kan gøre for dig.

Vælg en håndværker med garanti

At få hulmuren isoleret er en tillidssag. En hulmursisolering kan man ikke se, når den er udført, men du kan mærke det. Hos Kjellerup Tagrenovering er vi autoriserede isolatører, uddannede energivejledere og dækket under byggarantiordningen. Vi har mange års erfaring og super gode kundeanmeldelser, så du trygt kan vælge os, når din hulmur skal isoleres. Vi tilbyder blandt andet også loftisolering.

  • Mere end 20 års erfaring
  • Dækket under byggaranti
  • Autoriserede isolatører
  • Uddannede energivejledere
  • Finalist til Årets Håndværker 9 år i træk
  • Gode kundeanmeldelser

Hvad koster hulmursisolering?

Prisen afhænger af husets størrelse og murværkets stand. Derfor giver vi altid en fast pris efter et gratis isoleringstjek.

Priseksempel: et etplanshus uden vinkel på ca. 150 m² og under 3 m til tagrenden koster nu 13.600 kr., før 16.000 kr. Det svarer til en besparelse på 15%.

Stop med at fyre for fuglene, og indhent dit gratis isoleringstjek.

Fordele ved at efterisolere med hulmursisolering:

  • Du øger din boligs værdi
  • Markant lavere varmeregning
  • Mindre varmetab gennem ydervæggen
  • Mindre træk
  • Lavere CO2-udledning
  • Øget komfort og bedre indeklima
  • Nedsætter risikoen for skimmelsvamp

Hvordan hulmursisolerer man?

Inden afgivelse af tilbud kommer vi på besøg og laver et gratis isoleringstjek. Vi borer nogle huller i fugen i murværket og anvender et kamera, som vi fører ind i hulmuren. På den måde kan vi konstatere, at hulmuren er tom, om den er tidligere isoleret og har mangelfuld isolering med mange kuldebroer. Derfra tager vi en vurdering af, hvad der skal gøres. Vi isolerer kun hulmure hvor det giver mening. Du kan trygt stole på, at du får en ærlig vurdering. Vi ser gerne at kunden er til stede under isoleringstjekket, så vi sammen kan se på billederne inde fra hulmuren.

De fleste hulmure kan efterisoleres, hvis murværket er i god stand. Tilstanden bør derfor altid undersøges inden hulmursisolering udføres. Evt. skader eller mangler udbedres inden udførelsen af hulmursisoleringen. Det er især vigtigt at få udelukket fugt og utætheder i ydervæggen.

Ved indblæsning af isolering bores et 22 mm stort hul i fugen. Via en slange blæses isoleringen rundt i hulmuren.

Vi borer huller med en afstand på 60-100 cm. Hullerne forskydes i næste række, så hullerne danner en trekant. Denne metode sikrer, at materialet fordeler sig i hele hulmuren. Når hulmuren er fyldt, lukkes hullerne med mørtel i samme farve som den eksisterende fuge. Det er næsten ikke til at se bagefter.
Granulat er perfekt til hulmursisolering, og hos Kjellerup Tagrenovering ApS anvender vi oftest Isover glasuldsgranulat til isolering af hulmur.

Hulmursisolering

Materialer til hulmur

Vi tilbyder flere forskellige typer isolering til hulmur. Hvad der er det rigtige til din hulmur, vurderer vi, når vi har set murværket. Vi er autoriserede isolatører og vælger materialer efter stand, alder og fugtpåvirkning. Kræver det reparation inden isolering, vejleder vi om det.

Vi tilbyder følgende produkter:

  • EPS kugler (flamingo)
  • EPS kugler med grafit (sorte/grå flamingo kugler)
  • Glasuldsgranulat Isover Insulsafe
  • Rockwool Multi til hulmur

Flamingokugler fordeler sig let og lægger sig i alle revner og sprækker, de egner sig godt til hulmure hvor der i forvejen er bats som ikke fylder hele hulmuren ud. De er med tiden faldet sammen og revner og sprækker er opstået ved samlinger og der er især kuldebroer i toppen og ved vinduer og døre.

Flamingo med grafit er en dyrere løsning end almindelige flamingokugler, men de isolerer op til 20% bedre end almindelige flamingokugler.

Flamingo egner sig også godt til hulmure der går under jorden hvor der er kælder. Flamingo suger ikke fugt og har supergode isolerende egenskaber.

Glasuldsgranulat fra Isover er lavet af 80% genbrugsglas, Det er et meget fint produkt som er hvidt og ligner vat. Det klør og kradser ikke som man kender fra glasuld i gamle dage. Det er et super produkt med gode egenskaber. Det isolerer godt, suger ikke fugt og egner sig godt til en efterfyldning eller til isolering af en tom hulmur.

Glasulden mister ikke sin isoleringsevne med tiden. Glasuldsgranulat indblæses gennem 22 mm hul i fugen på murværket. Glasulden bliver ofte brugt i nybyggeri og anvendes i svanemærket byggeri.

Funktioner og fordele ved Isover glasuldsgranulat

  • Klassificeret A1 ubrændbar
  • Uorganisk
  • Fugt og vandafvisende
  • Minimalt støv
  • Lav vægt

Rockwool multi er et stenuldsgranulat produkt specielt udviklet til hulmure. Rockwool er ubrændbar og fugt og vandafvisende. Det har gode isolerende egenskaber og er brugt igennem mange år. Rockwool mister ikke sin isoleringsevne med tiden og kan anvendes i svanemærket byggeri. Rockwool blæses ind igennem 22 mm hul boret i fugen.

Energirigtig hulmursisolering

Hos Kjellerup Tagrenovering er vi uddannet energivejleder. Vi kan tilbyde en energirigtig løsning på hulmursisolering, som giver besparelser hvert år. Desuden er vi opdateret med den nyeste teknologi inden for efterisolering. Det er vigtigt, at en evt. efterisolering udføres korrekt. Ukorrekt hulmursisolering kan forårsage fugtgener og skader på din bolig. Vælg derfor altid en energivejleder samt en håndværker i byggarantiordningen til din opgave.

Kontakt os omkring hulmursisolering

Det er både billigt, effektivt og bæredygtigt. Kontakt Kjellerup Tagrenovering, hvis du ønsker nærmere information om hulmursisolering og efterisolering. Ring på 26460715 eller skriv til info@kjelleruptagrenovering.dk.  Vi giver et godt tilbud på opgaven.

Vi har hjemme i Kjellerup, i Midtjylland. Vi udfører ofte hulmursisolering i bl.a. Silkeborg, Herning, Ikast, Bjerringbro, Karup, Kjellerup og Viborg, men vi dækker det meste af Jylland.

Hulmursisolering

Uforpligtende forespørgsel

    * Jeg accepterer, at Kjellerup Tagrenovering kan kontakte mig via telefon og e-mail med information, og at mine oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med persondatapolitikken.

    Ofte stillede spørgsmål om hulmursisolering

    Kan alle huse hulmursisoleres?

    Nej. Det kræver en hulmur, altså en luftspalte mellem yder- og indervæg, og at murværket er i god stand. Massive mure og huse med fugt eller revner i facaden bør ikke isoleres, før skaderne er udbedret. Ved isoleringstjekket fører vi et kamera ind i hulmuren og vurderer, om det giver mening.

    Kan hulmursisolering give fugtproblemer?

    Kun hvis den udføres forkert, eller hvis murværket har fugt eller utætheder i forvejen. Derfor undersøger vi altid murværkets stand først og udbedrer eventuelle skader, inden vi isolerer. Udført korrekt giver hulmursisolering et tørrere og varmere hus.

    Kan man selv hulmursisolere?

    Indblæsning kræver professionelt udstyr og erfaring, så materialet fordeler sig jævnt uden huller. Forkert udført kan det give kuldebroer eller fugt. Derfor anbefaler vi en autoriseret isolatør, så du får det fulde udbytte.

    Hvor længe holder hulmursisolering?

    Granulat som glasuld og stenuld mister ikke sin isoleringsevne med tiden, så en korrekt udført hulmursisolering holder i mange år uden vedligeholdelse.

    Kan det betale sig at hulmursisolere?

    For de fleste huse med tom eller mangelfuld hulmur, ja. Du sænker varmeregningen hvert år, får et bedre indeklima og øger boligens værdi. Ved isoleringstjekket giver vi en ærlig vurdering af, om det kan betale sig for netop dit hus.

      * Jeg accepterer, at Kjellerup Tagrenovering kan kontakte mig via telefon og e-mail med information, og at mine oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med persondatapolitikken.